Farvel og tak
Saa er vores 3 maaneder ved at vaere til ende...og hvilke 3 maaneder!!!Det har vaeret helt fantastisk og vi har oplevet utrolig meget. Hver dag har vaeret ny og spaendende, fyldt med nye indtryk. Vi har moedt mange skoenne folk paa vores rejse og har nu kontakter nok til at tage paa jordomrejse naeste gang:)
Tusind tak for alle jeres mails og varme tanker til os, det har vaeret dejligt ogsaa at hoere nyt derhjemmefra engang imellem!!!
Vi ses i Danmark...vi glaeder os meget til at se jer igen...
Rigtig glaedelig jul!!!
Viñiales...mmmm
Efter Havana tog vi mod den naturskoenne Viniales dal nord for Pinar del Rio. Vi kom til at bo det dejligste sted hos Pepito og Santi, som tog sig rigtig godt af os. Vi kom ud paa en lang travetur med guide, som tog os med ud til en tobaksfarmer, hvor Liv fik pulset lidt paa en hjemmerullet cigar, og videre gennem det smukke landskab til en grotte. Der var baelgmoerkt inde i grotten og ikke meget lys fra de smaa neonlamper guiderne havde, saa det var lidt labyrintagtigt med alle de vandhuller der var!
Vi spaenderede en skoen dag paa stranden Maria la Gorda, hvor det foeles som at vaere inde i et postkort saa laekkert der er. Der var super godt at snorkle og herligt at ligge og dase i det varme sand med en bog!
Aftnerne i Viniales brugte vi i casa de la cultura, hvor alle fra byen stroemmer hen for at drikke sig en bucanero og lytte til lokale bands mm. Vi moedte nogle skoenne folk, bl.a. Arturo, en sjov fyr med meget loese haandled, som blev ved med at kalde vores anden ven Tylor for "mango". Mango betyder laekker, saa det var rimlig morsomt, da Tylor ikke helt havde fattet det.
Vi forkaelede lige os selv den sidste dag med en ordentlig omgang massage af den lokale massoer...mmm..herligt.
Og saa var vi parat til at vende tilbage til Elsa i Havana, vores smaaskoere men virkelig soede "casa-ejer".
Her i Havana tager vi til filmfestival og skal se en dansk film i aften med Susanne Bier.
Che Guevara vores ven
saa er vi endelig kommet paa nettet og kan igen berette om vores udskejelser...
Vi tog til Santa Clara d. 30 nov, hvor vi saa brugte 1. dec paa at vandre ud til Che guevara monumentet i byen. Det var virkelig imponerende at se, og vi er glade for vi tog dertil, selvom mange folk gaar uden om byen, da det kun er det der er at se. Che er faktisk begravet under monumentet, saa vi var inde og se hvor han og andre revolutionshelte ligger, samt "den evige flamme"som Fidel har taendt der for sine kammerater. Der var desuden et super godt museum over Che's liv. Den dag kogte vi risengroed i "mama Elsa's" koekken, hvor vi boede...og ja slikkede sol paa tagterrassen...sikken en foeste december. Stine har dog reddet sig en slem vinterhoste og ligget syg i nogle dage, saa vi har taget det lidt med ro. Vi moedte en flink New Zealandsk fyr, Simon, som vi hang lidt ud med og tog sammen til Havana med, hvor vi boede i det samme Casa. Han var super flink, saa det var nogle hyggelige dage (hey Simon this is about you..but only good things...hope you are doing fine in London..working hard we suppose:D)
...Tilbage i Havana: Vi inkvarterterede os hos en anden Elsa, som var rigtig soed og til tider lidt skoer. Stine var stadig syg, saa vi var et smut til doktor og faa konstateret bronkitis. Vi moedtes med Nicole, vores veninde fra mexico, som paa mirakuloes vis havde fundet paa at ta til Cuba. Det var virkelig skoent at se hende igen, og hun havde nogle venner med, som vi saa ogsaa laerte at kende...dejligt!
Cienfuegos
I gaar besoegte vi et gammelt aegtepar som bor i en fantastisk stor lejlighed lige i midten af byen. Vi skulle oprindeligt have boet hos dem, men de havde ikke noget vand. Det sker ofte her paa Cuba at man loeber toer for vand, at stroemmen forsvinder eller at restauranterne ikke har mere mad...Det skal man lige vaenne sig til.
Men damen i huset er kendt for hendes mad, saa vi fik lov til at komme og spise kylling i cola, hvilket var SAA laekkert. Hun havde ogsaa sin egen bar i lejligheden, saa vi fik laert at lave mojitos, saa vi kan lave dem ordenlig naar vi kommer til Danmark igen.
Vi tog paa stranden og noed det gode vejr sammen med en italiensk pige vi bor med. Det er helt underligt, at man kan vaere paa en skoen strand med kun 10 mennesker. Slet ikke lige som at ligge paa fluepapir i DK.
Santiago de Cuba
Som I ved er det ikke lige let at kommer paa nettet her i Cuba og slet ikke at ligge billeder ind, saa vi ved ikke om det lader sig goere foer end vi forlader Cuba, hvilket er rigtig aergeligt.
Vi tog til Santiago og kom til at bo hos en gammel laege og hendes datter som er journalist. Det er os stadig en gaade, hvordan oekonomien haenger sammen her paa Cuba, da alle folk fortaeller os hvor faa penge de har, hvilket med garanti ogsaa er rigtigt, men samtidig gaar de saa med os ud for at koebe chokolade og staar og vifter med, hvad der svare til en maanedsloen for dem. Okay, lidt svaert at forklare...
Santiago var en rigtig hyggelig by. Museerne var saa som saa, meget smaa og saa foeler man sig virkelig snydt naar vi betaler 3 turist-pesos mod deres 3 almindelige pesos. Der gaar nemlig 25 almindelige pesos paa 1 turist-pesos.
Vi var ikke saa heldige med vores ture ud af byen. Foerst tog vi ud til et gammel ford for at se et kanon-show. Det blev aflyst pga regn, de glemte bare lige at fortaelle os det, saa der sad vi og ventede. Dagen efter tog vi en tur op i bjergene for at se en kaempe sten, og fantastisk udsigt. Vi blev dog snydt lidt af chauffoeren, da vi forinden havde spurgt om det overhovedet var muligt at se noget naar der var skyer, eller ville det vaere dumt at tage hele vejen, men han forsikrede os for, at det var en rigtig god dag. Vi koerte afsted i noget der minder om i rustbunke, paa de cubanske veje som ikke har set astfalt i aarevis, igennem mudder og op af stejlebakker med en hastighed der ikke kunne maales og uden seler. Utroligt, at vi kom op...Men ja, saa var der lidt for mange skyer og vi kunne faktisk ikke se det vi skulle. Tilgengaeld fik vi set en kaffeplantage og saa hvordan slaverne havde toerret frugterne ect.
Den ene aften tog vi saa i teateret for at se ballet. Vi troede at det var en stor forestilling, men det viste sig at vi var nogle af de eneste. Til gengaeld var det virkelig flot. Det var en gruppe unge der havde lavet en masse smaa stykker, meget imponerende.
Camaguey
Turen til Camaguey maa siges at vaere noget helt andet end det vi hid til at proevet. Stine kender en cubaner i Aarhus, som inviterede os til at bo hos hendes mor og familie i Camaguey, hvor hun kommer fra. Vi tog en taxa da vi ankom til byen og blev koert laengere og laengere vaek fra centrum. Cubanerne har ikke saa mange penge, og det kunne vi virkelig maerke, da vi saa landskabet og husene aendre sig. Vi blev modtaget med kyshaand af moderen, stedfaderen, en lillebror og en kusine. De gjorde alt for os i de to dage vi boede hos dem.
Vi tog bussen ind tli byen, som er PROPPET med mennesker. man raaber ULTIMO for at finde ud af, hvad nr man er i koeen for at komme ind i bussen, og saa holder koeen alligevel ikke altid stik, da folk maser for at komme ind. Den anden bus vi koerte med kan vi jo saa diskutere om det kan kaldes en bus. Det var naermere en lastbil, hvor man stod oppe paa ladet og hoerte meget hoej musik mens man koerte igennem en by af bilos.
Vi formaaede at vaere alene sammen med familien i to dage som kun kunne spansk, saa vi er ret stolte af os selv, naar vi taenker paa at vi ikke kunne sige et kvaek da vi startede i Ensenada for 5 uger siden.
Kusinen, Leimy, viste os rundt i byen og var den perfekte guide. Vi kom paa markede hvor kun cubanerne kommer, og fik oeje paa noget der minder om groedris. Vi har en ide om at vi skal lave risengroed den foerste december.
Familien gav os virkelig alt hvad de havde, og det var en stor oplevelse. Lillebroderen proevede ihaerdigt at laere dansk, ved at skrive ord af fra vores ordbog, det var ret hyggeligt.
Trinidad 1- salsa og mojitos
yehaa...saa er vi paa Cuba i stor stil. Trinidad som vi ankom til igaar med bus fra Havana er helt vidunderlig! Her er praecis som man forestiller sig Cuba: Fantastiske smaa gader, hvor gamle, slidte amerikaner biler holder ved kantstenen, salsamusik overalt 24 timer i doegnet, herlige gamle, rynkede maend med cigarer i flaben og straahat samt skoenne billige mojitos. Mums...vi er allerede vilde med Cuba. Folk er generelt utrolig soede, gaestfri og ikke mindst snaksagelige..men der er ogsaa hustlertyper som man let kan blive snydt af, hvis man ikke passer paa. Vi bor ioejeblikket hos den soedeste cubanske dame (hendes hus er et af de saakaldte casa particulares). Hele familien er i huset og selvom det virker underligt at man gaar direkte ind og ud gennem deres dagligstue, er det dog utrolig hyggeligt og bedstemoren himler op naar vi baere vores tallerken ud i koekkenet (gracias chicas, gracias!!!!). Igaar var vi henne og drikke drinks ved casa de musica paa byens torv. til at starte med var der ikke mange mennesker, men det kom der saasandelig senere. Der var virkelig gang i den og stemningen steg proportionelt med salsaens rytme og indtagelsen af cuba libre drinks'ne. vi sad og hyggede os med nogle svenske gutter (thomas og christian) og et norsk par (hans peter og monica)som vi havde stoedt paa i Havana!
Og saa kom vi til Cuba - uden penge
Vi var taget afsted i god tid til Cancun, hvorfra vi skulle flyve. Vi skulle baade naa at skrive mails, uploade billeder, braende cd, koebe toiletartikler (da dette er naesten umuligt paa Cuba) ect. Men men men...
Om morgenen fik Stine en mindre sandstorm i oejet og vi var noedt til at tage paa sygehuset, hvor en oejenspecialist kom. Meget grundig mand = 70 dollars og forklaringen paa at der sad en ¨Rock¨ i oejet.
Efter det var det endelig tid til at veksle penge, saa vi havde noget at betale med paa Cuba. I fem banker og adskellige ATM'er blev vores kort afvist og vi var nu ved at vaere paa den.
Da vi ankom til Cuba var det saa uden en roed reje -panik panik. Vores hotel var heldigvis betalt for 2 natter. Den danske Ambasade hjalp os i 5 timer til vi fandt ud af vores problem: vi kan ikke haeve mere end 2000 danske kroner om dagen. Det stod saa ogsaa i flere mails fra vores foraeldre, men de mails kunne vi selvfoelgelig ikke aabne da vi skulle bruge dem. Internet paa Cuba er nemlig ikke helt af sammme klasse som i DK. Det tager super lang tid og det koster 6 dollars i timen (hvilket var svaert at frembringe i den desperate pengeloese situation). Vi fik dog haevet penge langt om laenge! Bankerne her snupper lige 11% hver gang man bruger sit kort..lidt surt...saa det bliver nok en dyr omgang her paa Cuba.
habla espanol..yes yes
Hola chicas y chicos
Da vi kom til Mexico City syntes vi, at der var orraskende mange folk, som ikke talte engelsk, men vi synes lige vil vil skrive, at det gaar bedre med det der spanske nu...faktisk kan vi foere noget der ligner en samtale med diverse taxichauffoerer: Somos de Dinamarca, muy caliente, vamos a la Playa...osv. Vi har ogsaa laert andet nyttigt: Sin chili, donde esta los banos, es possible ver el menu...tiene sellos (frimaerker) og meget andet godt!!!
Det bedste er, at vi kan forstaa det spanske saadan rimlig, selvom det stadig er doed og pine at sidde i ADO busserne og se amerikanske film synkroniseret til spansk flere timer i traek!
Hvis nogen kan en go spansk saetning saa skriv den endelig til os...tak:)
Vamos a la playa ahora...
Hasta luego
Dykning og droemmestrand
Saa er vi kommet til Tulum og har idag faaet set de fine ruiner, som ligger lige ud til det en rigtig bounty strand med palmer og azurblaat vand. Vi har indstallet os i en super primitiv palmehytte, hvor der muligvis kommer krabber kravlende ind under doeren i nat:) Vi er ikke sikre paa om den holder vand, saa det bliver spaendende, hvis det begynder at regne...Men hytten ligger paa stranden: Den fineste hvide sandstrand under palmerne og med det azurblaa hav lige ude foran...Hvad mere kan man oenske sig? Her skal vi nyde livet et par dage og Liv skal ud og snorkle i morgen. Vi tager saa til Cancun, hvor turen gaar over havet til Cuba:D
Merida-Yucatan
Vi i Merida, kunstnernes by, her paa Yucatan halvoen. Det er STEGENE hedt, saa vi sveder mens i fryser :-)
Herover er vi ved at pynte op til jul, med neon Madonna og glimmerdimser samt hvide plastic juletraer - SAAAA hyggeligt.
Vi har haft en lidt uheldig start. Stine har mistet 50 dollars og et par bukser i Campeche, saa fik vi ikke Livs pas med fra receptionen, men en soed gammel mand to det med, da han alligevel skulle til Merida. Heldigvis havde Liv ikke lagt passet i sit mavebaelte, for det blev muligvis stjaalet i Campeche...ihvertfald forsvandt det paa underligste vis.
Vi brugte 3 stive timer med politiet, for at faa lavet en rapport over tyveriet, men de var heldigvis virkelig flinke til at hjaelpe.
Vi har indtil videre faaet set nogle gode kunstmuseer og nogle fine kolonistils huse, som er overalt i byen.
Idag har vi saa vaeret paa udflugt til Celestun, som er et naturreservat for flamingoer. Det var super godt og vi kom paa en lang baadtur, hvor vi sad i stevnen og kom helt taet paa de fine pink flamingoer. Vi sejlede ogsaa igennem en Mangroveskov, hvor vandet var farvet helt roedt af mangrovetraerne. Efter turen, hvor vi redede os en lettere roed skulder tog vi os en dukkert i det lune vand (laes badekartemperatur). Desuden har vi haengt ud med toeserne fra San Cristobal, som studerer her...Det er lidt sjovt at kende nogen i byen lige pludselig!
I loerdagen var vi paa stranden "progreso" sammen med dem. Desvaerre blev det lidt skidt vejr da vi kom derud og vandet var rigtig grumset og klamt. Udover det havde vi et mindre mandligt publikum paa, som sad og gloede uhaemmmet paa os...lige lidt belastende, saa vi gik op og fik lemonade og oel paa en strandbar, hvor der ogsaa var et selskab af amerikanske krydstogtturister som havde slaaet sig ned..suk. Vi tog tilbage til merida (hvor det oesede ned-dog med varmt vand), for at tage til Uxmal ruinerne og se et "lys og lyd" show. Der var baelgmoerkt da vi stod af bussen midt paa landevejen, men vi fandt da heldigvis nogle andre folk og fik set det virkelig fantastiske show. Der var nogle forskellige stemmeeffekter og mayamusik og ruinerne blev belyst med forskellige farver..det var ret stemningsfuldt og en sjov maade at se ruinerne paa!!!
Campeche
Saa ankom vi til endnu en herlig lille fiske- og pirat by. Det er ikke til at fatte at der er sne i Danmark, naar vi simpelthen smelter vaek alle steder. Isaer Campeche var varm!!!Der maatte vi tage bad flere gange om dagen og drikke kolde oel paa tagterrassen for at koele ned. Vi tog en slapper, da byen var ret lille og vi fik handlet rejer (kaempe store og billige) som vi spiste til frokost (mmm). Desuden saa vi et fedt fort, hvor man virkelig kunne forestille sig, at der er blevet spejdet (og skudt) efter pirater. Bag fortet var der en hel koloni af leguaner, som vi lige var lidt nervoese for:) I Campeche er der en meget lang og fin havnepromenade, hvor vi slentrede henad og fik set nogle fine solnedgange.
Junglen
Turen gik mod Junglen, og fra en meget regnfuld og kold San Cristobal til tropisk hede i Palenque. Vi boede i den soedeste palmehytte lige midt i mellem broeleaber og eksotiske fugle, som vi blev vaekket af. En baek loeb ved siden af hytten, saa man kunne hoppe i og friske sig. Allerede inden vi kom til stedet, moedte vi et slovakisk par, Mojca og Mitca, som vi havde moedt i San Cristobal. Vi svingede godt med dem og havde det super hyggeligt.
Selve ruinerne var virkelig imponerende og laa flot midt i junglen, men vi blev noedt til at tage tilbage da omraadet lukkede, og vi derfor kun fik set halvdelen. Heldigvis den vigtigste halvdel.
San Cristobal
Her er en lille forsmag paa hvad vi har bedrevet de senerste dage...
San Cristobal var vildt fed!! Vi moedte en mexicaner, som tog os med til en lille indianer landsby, Chamula, for at fejre de doedes dag. Det var virkelig en oplevelse at se, hvordan en hel landsby, hver familie, samledes paa kirkegaarden med mad og drikkelse, blev der spist med de doede. Folk havde fantastiske dragter paa, vi var oppe i bjergene saa det var rimelig koldt, derfor var maendene ifoert fine gedeskindsveste. Der var musik og vi fik smagt deres lokale drik, som baade bliver brugt ved festlige lejligheder, men som indianerne ogsaa bruger som medicin (det smagte forfaerdeligt).
San Cristobal var bohemernes by. Overalt var der live musik og gang i den. Vi sprang med paa vognen og fandt en rar bar og havde en aften fyldt med salsa moves og reggae i godt selvskab med 3 soede piger som studerer i Merida og en gut fra Nigaragua.
Desuden havde vi en dag, hvor vi tog ud til en kaempe kloeft. Vi sejlede igennem med speedbaad og paa vejen saa vi baade krokodiller og aber. Det var en utrolig smuk tur.
Byen var overrandt med turister (tyskere), hvilket var lidt aergeligt, men vi havde nogle gode dage, og naaede at faa os en hyggelig lille stam-restaurant.
Dia de muertos
...Mexicos store national dag. Allerede da vi kom til Mexico havde de gjort klar til den 2. november. Der var pyntet op over alt med fine orange blomster, skeletter og smaa alter med et billeder af familiens afdoede medlemmer.
Vi tilbragte dagen med en mexicaner, Louis Antonio, som tog os med til en lille indianer by, Chamul. Kirken var pyntet fint med smaa altere, grannaale paa gulvet (?) og blomster over alt. Hele dagen skiftede maendene til at ringe med klokken. I Mexico foregaar det stadig paa gammeldags manner, med haankraft.
Vi tog op paa kirkegaarden, hvor alle folk var samlet rundt om gravene. Hver familie havde medbragt mad og drikkelse, og det er saa costume at spise sammen med de afdoede og efterlade noget mad til dem. Vi foelte os ikke helt velkommene. Man kunne maerke paa dem at vi broed ind i en hoejtidlighed som betyder meget for det mexicanske folk. Vi fik dog sneget os til et par billeder. Vi smagte deres national drik, som er en gammel indiansk-drik som de baade bruger til festilige lejligheder, men ogsaa som medicin. Dagene var en mindedag, men der var alligevel spillet op med musik.
Sjov i Vera Cruz
Her er Coco og Ivan - to soede mexicanske gutter som tog os med paa strandbar. Samt vores norske jente Tara...
Haetteklaedte maend
Kort foer San Cristobal stopper bussen, som vi havde taget fra Vera Cruz, pludselig...hvad sker der taenker vi halvt i soevne (vi havde koert hele natten). En soed mexicansk fyr, som kunne tale engelsk (yehhaa) forklarede os at vejen var blokeret af demonstranter. Vi havde valget mellem enten at blive siddende i bussen og vente paa at kunne komme igennem (det kunne tage flere timer) eller at gaa igennem blokaden og satse paa at der var en taxi paa den anden side. Vi valgte det sidste og maatte efterlade vores rygsaekke i bussen, som vi saa kunne afhente senere. Med let baevrende knae begyndte vi at vandre med de andre gennem det taagede landskab og naermede os demonstrationen. Det var zapatisterne som sympatidemonstrerede med Oaxacafolkene, og de stod og saa meget skumle ud i deres elefanthuer, hvor man kun lige kunne skimte et par alvorlige oejne bag. De sagde ikke et ord mens vi passerede dem, saa det var lidt uhyggeligt. Den mexicanske fyr, som gik med os sagde, at vi var heldige, at vi saa zapatisterne, da de ikke er ude hver dag...men vi ville helst bare skynde os vaek i taxien:)
Vera Cruz
Vores tur skulle efter Puebla vaere gaaet til Oaxaca, syd for Mexico City. Situationen i Oaxaca spidser dog til dag for dag. Siden maj har laerene i byen demonstreret mod for lave loeninger. Det kom dog til sammenstoed mellem politiet og demonstranterne, som sidenhen har foert til flere drab. Vi har faaet at vide, at en hoejstaaende mand i byen beordrer disse drab - flere laerere, kvinder og boern doede. Der sker nye grusomhedder hver dag, og folk siger til os med taare i oejnene, at vi ikke skal tage dertil. Saa, vi lagde vores rute om og drog mod havnebyen Vera Cruz.
Her moedte vi jenten, Tara, som bor i KBH. Virkelig soed pige, som det bliver sjovt at komme hjem og moede igen. Vi brugte dagene sammen, og var paa akvarium-besoeg, marine-museeum (byen var kendt for deres marineskole), spiste gode, friske fisk hver dag, som man selv pegede ud - helt fantastisk. Tara havde moedt et par mexicanske fyrer, Coco og Ivan, som tog os med til en strandbar, hvor vi hoerte rockmusik og drak taboscodrinks. Vi tog videre ned paa stranden, midt om natten -vandet var super varmt. Sjov foeelse. Dagen efter fandt vi selv vejen til stranden, og fik badet for foerste gang. Saaa laekkert!!!
Puebla
Puebla var en rigtig flot, charmerende og hyggelig by...det synes vi saa naesten alle byer vi kommer til er, men altsaa - dejlig lille by, med masser af gang i den paa Zocaloen (torvet) og god mad.
Vi brugte dagene paa at slappe rigtig meget af og for en gangs skyld boede vi paa hotel, det var ret dejligt lige at faa et break fra det sociale backpacker-liv.
Den foerste dag var vi rundt paa et par museer og fik lidt byhistorie, og slappede af. Naeste dag tog vi vi bussen uden for byen til noget vi troede skulle vaere et imponerende fort. Vi betalte mange penge for (=18 kr., som er meget i forhold til vi naesten kommer gratis ind alle steder med vores Youth Card, som de tror er et studenter kort)...ingenting. Vi foelte os lidt snydt, men tog tilbage til byen for at slappe af og spise lime-tequilla-is!
Alt i alt har vi slappet rigtig meget af:-)
mmm...skeletguf
Mexicanerne er ved at forberede dia de muertos (de doedes dag, som loeber af stablen d. 2 november...
se hvor flot
Her er vores skoenne udsigt fra hostellet i mexico city...by night.
